Gong show i Ungeren

Kom med til “Gong Show” i Ungdomshusets sal. Reglerne er simple: Jo mere publikum jubler, desto længere tid får den optrædende i rampelyset. Buher publikum og gongongen lyder, så er løbet kørt og du må forlade scenen. Fra maj 1995.

Pirater i Tivoli

I forsøget på at råbe politikerne på Københavns Rådhus op, lavede aktivister fra det lukningstruede ungdomshus på Jagtvej i løbet af sommeren 1999 en række aktioner og happenings. Bl.a. blev den store skonnert i søen i Tivoli kapret af pirater. Og så måtte ordensmagten trække i redningsveste og hoppe i gummibådene.

Larmedemo for Ungdomshuset

Den 26. august 1999 havde Ungdomshuset indkaldt til såkaldt “larme-demo”, i endnu et forsøg på at trænge igennem til politikerne på Københavns Rådhus. Med trommer, skrammel og høj punkrock fra ladvogn, gik demonstrationen fra Jagtvej 69 og til Rådhuspladsen.

½ Pingvin i Ungeren

Den legendariske midnatscabaret “½ pingvin med pomfritter”, optaget i salen i Ungdomshuset den 14. april 1999. Pingvin-showet turnerede gennem et par år rundt som et midnatsshow på øde grunde og tomme pladser i København. Forestillingen startede altid kl. 24.00 med masser af klovneri, gøgl og hornmusik.

Faderhuset bz’er Ungeren

På årets sidste dag, mandag den 31. december 2001, besluttede medlemmer fra den kristne sekt Faderhuset at besætte Ungdomshuset på Jagtvej. Selvom Fogedretten kort forinden havde forkastet den sag sekten havde anlagt om ejendomsretten over huset, og henvist Faderhuset til at anlægge et civilt søgsmål, valgte Faderhusets folk alligevel at begå selvtægt, og indtage huset […]

Cirkusvarieté “The Loyal Club”

I 2001 optrådte cirkus-varietéforestillingen The Loyal Club i Ungdomshusets store sal på Jagtvej 69. I dette indslag fortæller Mogens “Mugge” Petersen fra Øglegøglerne om nogle af tankerne bag forestillingen.

Daells Varehus besat af Ungeren-aktivister

Efter Københavns Kommune d. 6. maj 1998 besluttede at lukke Ungdomshuset på Jagtvej 69, ved at sætte huset til salg, fulgte en lang række aktioner, demonstrationer og happenings fra Ungdomshusets brugere. I sommeren 1999 besatte en gruppe unge det tidligere Daells Varehus i Nørregade, og udråbte det til nyt Ungdomshus. TV STOP var på pletten, […]

Aktionsdag for fristederne

Lørdag d. 10. juli 1999 stod i fristedernes tegn. Både Ungdomshuset på Jagtvej 69 og Folkets Park i Griffenfeldsgade var rydningstruet. Dagen igennem blev der derfor lavet aktioner og happenings i Københavns gader. Aktionsdagen sluttede med en større reclaim the streets-gadefest.

Rådhuset på tvangsauktion

Da Københavns Kommune havde solgt Ungdomshuset i 2000, svarede ungdomshusaktivister igen ved at sælge Københavns Rådhus til højstbydende.

Skalar-koncert i Ungdomshuset

I forbindelse med Ungdomshusets 21 års fødselsdag i 2003 spillede ska-bandet Skalar i Ungdomhuset. TV STOP viste koncerten.

Varieté 2000 i Ungdomshuset

I december 1999 optrådte en række ny-cirkus artister med den flotte ‘Varieté 2000’ forestilling i det daværende Ungdomshuset på Jagtvej 69. TV STOP var med, og lavede denne udsendelse om forestillingen og folkene bag.

Ungeren sat til salg

Da Københavns Kommune i 1999 beslutter, at Ungdomshuset skal sættes til salg, tegner TV STOP et portræt af det berømte og berygtede kulturhus på Jagtvej 69. Sendt 23/03-1999

Næste side »
Ophavsret: Ophavsretten tilhører Foreningen Støt Stop. Sidens indhold må ikke kopieres uden tilladelse.
Vedhæftning af videoklip på andre hjemmesider må kun ske på ikke-kommercielle sider og ved overholdelse af droit moral.
Vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg og kommentarer af racistisk-, nedsættende- eller personfølsom karakter.