Nørrebro som EF-fri zone | Første fremrykning | 113 skud | Efterspillet | Skudepisoden der blev væk |
Historien om 18. maj 1993 er ikke kun historien om en unionsafstemning, der ender i voldsomme gadekampe, hvor politiet – for første gang i fredstid – skyder direkte mod demonstranterne. Det er også historien om, hvordan tv-optagelser fra to små lokal tv-stationer, TV STOP og Vesterbro Lokal-TV, efterfølgende bliver et af de vigtigste og mest kompromitterende beviser, da politiet og Justitsministeriet forsøger at dække over aftenens hændelser.
2. juni året forinden havde en afstemning om Maastricht-traktaten, og dermed Danmarks optagelse i Den Europæiske Union, resulteret i, at 50,7% stemte nej. Det europæiske unionstog var sat i stå. For at dets grundlag – Maastricht-traktaten – kunne træde i kraft, krævede det ratificering fra samtlige medlemsstater, hvilket Danmark nu havde blokeret for. De danske politikere havde derfor indgået en ny aftale med 4 forbehold, som løsning, på det problem, som nej’et betød.
Nørrebro som EF-fri zone
Fra TV STOPs udsendelse d. 25. maj 1993
På Blågårds Plads på Nørrebro var der på afstemningsaftenen den 18. maj indkaldt til fest og demonstration mod unionen.
Det engelske band Chumbawamba spillede, og stemmeoptællingen blev fuldt på storskærm. Arrangementet forløb så fredeligt, at 27 mand fra politiets beredskabsafdeling planmæssigt blev sendt hjem klokken 21.15.
Resultatet af afstemningen blev 56,7% for og 43,3% imod den nye unionsaftale. Da resultatet blev kendt omkring klokken 22, opløstes demonstrationen på Blågårds Plads. En større gruppe deltagere trak herefter ned mod Nørrebrogade, hvor der blev bygget barrikade på tværs af gaden ved Dronning Loises Bro. Nørrebro blev proklameret “EF-fri zone”. Vreden og frustrationerne var enorme. EU og de danske politikere havde ikke villet acceptere det danske nej og havde nu fået gennemtrumfet deres ja til unionsprojektet. Flere beboere stødte til demonstrationen, og politiet valgte i første omgang ikke at gribe ind. De over 1.000 demonstranter var simpelthen en for stor gruppe at håndtere for de tilkaldte betjente.