Ønsk et indslag

Båndraid-udsendelse 28. nov. 1995

TV STOPs arkiv rummer mere end 2500 timers tv om alt fra gadekampe og politivold til flabet satire og venstreorienteret mikrofonholderi. Der er mange bånd at se igennem, og vi bestræber os på løbende at lægge de bedste, mest fandenivoldske, flabede og tankevækkende indslag på nettet.

På TV STOP havde vi hvert år de såkaldte “båndraid-udsendelser” på programmet.
Her havde seerne mulighed for at ringe ind og ønske gamle indslag. Af og til gik ønskerne på indslag, som vi helt selv havde glemt.

Det er så her, DU kommer ind i billedet…

Kan du huske et kanon tv-øjeblik fra TV STOP, som du bare MÅ gense? Eller savner du vores indslag fra en historisk begivenhed, som endnu ikke har fundet vej til nettet?

Så skriv det i formularen herunder, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske.

66 Comments

  1. Hej Admin. Jeg har nu en ny oplysning vedr. det program som jeg har efterlyst, med unge fra Lindebjergskolen. Jeres program blev vist på kanal Kbh. den 8. marts 1991, kl 23. Vil du se om du kan finde det?
    VH Lis

    1. Hej Lis,

      Jeg ville så gerne være behjælpelig med at finde det. Men det er desværre ikke gjort på en uge. Vores arkiv står opmagasineret i øjeblikket, da vi er ved at finde ud af, hvad der skal ske med båndene for eftertiden. Så vi må desværre nok meldele, at det ikke kan findes frem på nuværende tidspunkt. Men skulle muligheden melde sig på et senere tidspunkt, så skal vi nok give lyd.

  2. Hej TV stop. I 1989-1990 lavede i et program, om unge mennesker og deres fremtidsudsigter. Der var en clavoriant, og håndlæser- og læsning i kort. Det var på Lindebjergskolen i Gundsølille, og det var en 10 klasse, som blev spået. Kan I finde dette program? og hvis ja, kan jeg da købe en dvd med den udsendelse? vh Lis

    1. Hej Lis.

      Jeg tror det bliver så godt som umuligt for os at finde.
      Vi mistede desværre store dele af vores båndregistrering, da vi lukkede stationen ned. Men tak for ønsket.

    2. Hej Admin. Tak for dit svar. Jeg har nu fået at vide at programmet ang. unge menneskers fremtidsudsigter blev optaget i Jeres studio.
      Kan det måske hjælpe dig med at finde programmet til os. De unge som medvirkede i programmet, bliver 40 år i år, det ville derfor være sjovt at kunne vise dem udsendelsen på fødselsdagen. Jeg håber at du vil forsøge endnu engang. Venlig hilsen Lis

  3. Hej TV-Stop

    Jeg mindes i 90´erne at have set et indslag fra TV-Stop, hvor de besøgte Politihistorisk museum medbringende en gave til museet formentligt i anledning af et eller andet, men blev nægtet adgang.
    Jeg vil gerne vide lidt mere om hvad det handlede om og om I kunne finde det gamle indslag frem igen?

    1. Hej Martin
      Anledningen til indslaget var Politimuseets officielle åbning (vist nok i øvrigt på halvårsdagen for 18. maj). Vi kom uanmeldt for at deltage i receptionen og overrække et par tomme patronhylstre fra 18. maj til museets samling. Vi fik afslag på at komme ind og filme 3-4 gange, men det hører med til historien, at vi senere på dagen blev kontaktet af museet med invitation til at komme ind og se herlighederne. Det valgte vi dog ikke at gøre, idet vi vurderede det ikke ville bidrage positivt til indslagets kvalitet. Det har jeg nok lidt fortrudt senere hen. Hilsen Lars

    1. Nej, desværre. Vi stoppede med at sende flere år inden Ungeren blev ryddet. Men prøv at søge på “Ungdomshusets piratradio” på Soundcloud. Der ligger et klip der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

© 2022 TV STOP - WordPress Theme by WPEnjoy

Videoerne er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 2.0 Generisk Licens.
Brug og deling af videoerne, eller dele heraf, må kun ske på ikke-kommercielle vilkår og ved overholdelse af droit moral.
Vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg og kommentarer af racistisk-, nedsættende- eller personfølsom karakter.