Første fremrykning

Første fremrykning

1. og 2. skudepisode på Fælledvej.

Først klokken 23.15 var en kampstyrke fra politiet klar på Søtorvet, 500 m fra den store barrikade. Klokken 23.28 indløb en melding om “kollega i knibe” fra Nærpolitistationen i Blågårdsgade. Stationen var ellers ubemandet i aften- og nattetimerne, men på grund af arrangementet på Blågårds Plads havde betjentene valgt at blive. Nu blev stationen angrebet af demonstranter, og på trods af at delingen på Søtorvet stadig var begrænset, blev betjentene beordret ind mod Nørrebro.

I en sky af enorme mængder tåregas blev barrikaden ved Dronning Louises Bro indtaget, og samtidig forsøgte styrker at rykke frem fra Skt. Hans Torv og Åboulevarden. Omkring 0.13 meldte indsatslederen situationen i Blågårdsgade “under kontrol”. Politiet holdt på dette tidspunkt Nørrebrogade mellem broen og Fælledvej i et jerngreb, og området var indhyllet i et tæt lag tåregas.

Hvad betjentene endnu ikke var blevet opmærksomme på, var, at en stor gruppe demonstranter var trukket ned mod Sankt Hans Torv, der grundet ombygning havde flere tons brosten liggende frit tilgængeligt. En gruppe urobetjente blev sendt op mod torvet med ordre om at observere og rapportere og for alt i verden ikke provokere demonstranterne.

>> Fortsættes >>

Nørrebro som EF-fri zone Første fremrykning 113 skud Efterspillet Skudepisoden der blev væk
© 2022 TV STOP - WordPress Theme by WPEnjoy

Videoerne er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 2.0 Generisk Licens.
Brug og deling af videoerne, eller dele heraf, må kun ske på ikke-kommercielle vilkår og ved overholdelse af droit moral.
Vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg og kommentarer af racistisk-, nedsættende- eller personfølsom karakter.