Wikke og Rasmussen er på besøg i Griffenfeldsgade. 2 x kult mødes til en armlægning, hvor Stop og Brdr. Bisp står over for hinanden og viser udvalgte indslag fra bagkataloget og kommer med åbenhjertige anmeldelser. Voldsom Volvo og Mastodont Svend fra Colbjørnsensgade er svære at udfordre for en lille tv-station – men vi bider fra os med Hvordan Man Morer Sig Uden Alkohol, Blind 1. maj og blandet guf fra live-udsendelser – herunder en optræden af mig og Morten E., hvor vi – i en af mine gudskelov meget sjældne liveperformances – leger hhv. Psycho Brahe og hans pukkelryggede assistent Igor, der finder De Vises Sten (den præcise kontekst – hvis den nogensinde var der – har jeg lykkeligt glemt).
Det korte og det lange er, at vi er rimeligt tilfredse med vores præstation. Hvilket får denne medfart fra d’herre Bisp: ”Man kan jo tydeligt se, at I i hvert fald selv har det rigtigt morsomt!” En respektfuld nedsabling. Og måske en bemærkning, der indrammer mit eget syn på Stop. Jeg tror det skinnede igennem hos den uforberedte seer, at vi selv havde det morsomt – med kvalitetsudsving mellem det sublime, stilskabende tv og det uudholdeligt selvsvingende politi(ske) forargelses-fjernsyn. Man kan efter temperament indtage
synspunktet, om der var nok plads til forskellighed i det redaktionelle spektrum – det blev i en periode stationens kulturkamp at armlægge mellem den politiske (lokal)journalistik og det eksperimenterende kunst-tv – men jeg er selv overbevist om, at når historikere og medieforskere om føje år har finkæmmet Stop-arkivet, vil der vise sig en rimelig balance mellem lokaljournalistik, dokumentar, satire, kultur, debat, tv-sorry, almost live og – nej – ikke sport. Og dog. Feinschmeckere vil huske indslag a la ”Stig Høybye-Olsen – måske en fodboldspiller”, ”OL i Stopperen”, reportage fra fodboldkampen Politi vs. Christiania i Kløvermarken, et eller andet om en hollandsk kapgænger, som Anders vist lagde krop til, og så Linse som dommer i kunstskøjteløb på græs.
Så… vi VAR der – vi kunne det hele, men noget bedre end andet. Dét, der stadig glimter i min hjernebark på mere end 20 års afstand, er at Stop lagde fra land med et tårnhøjt ambitionsniveau og faktisk lykkedes med at hive sejre hjem på mange fronter. På det mediemæssige plan med scoops, som ingen andre alternative medier kan måle sig med – på det organisatoriske, fordi vi imod alle naturlove fik opbygget et rimeligt velfungerende system til varetagelse af unge menneskers omgang med alt fra økonomi til afkalkning af kaffemaskiner – og på det uddannelsesmæssige plan, fordi Stop har været en megatalentfabrik, der har spyttet os ud i den anden ende med lyst til medier og hård hud på øjeæblerne.
Det er sgu godt gået.
Af Lars, tidligere tilrettelægger på TV STOP